Fingeraftryk sætter flere spor end man tror
Der er taget en del fingeraftryk, siden man for 4000 år siden begyndte at bruge aftrykket som underskrifter i det babylonske rige. I den vestlige verden kom gennembruddet da tyske Johann Mayer i 1788 konstaterede, at fingeraftrykket er unikt fra person til person. Først 70 år senere blev det dog sat i anvendelse af den britiske kolonimagt i Indien. Siden da er der kommet mange andre metoder til afsløring af forbrydere.
Mest kendt er vel nok DNA analyse. Og netop DNA spiller en særlig rolle i en ny metode til at sikre beviser fra gerningssteder. Udover blod, spyt, hår og hudceller, som er de mest almindelige kilder til DNA beviser, indeholder de bakterier, som sidder på fingerspidserne nemlig også strenge af DNA, som er unikke fra person til person.
På University of Colorado har man taget en række bakterieprøver fra tre forskellige tastaturer. Ud af disse har man trukket DNA, som man derefter har analyseret for at finde de forskellige bakteriers arvemasse, eller genom. Det gjorde biokemikerne Noah Frier og Robin Knight i stand til at identificere de tre forskellige personer, der havde brugt tastaturerne.
Efter identifikationen gentog man processen med 9 forskellige computermus, hvorved man med stor sandsynlighed kunne udpege brugerne ud fra en database på 270 personer. Teknikken er dog stadig på så tidligt et stadie, at der vil gå lang tid før man kan bruge det med lige så stor sikkerhed som DNA og fingeraftryk.
Kommentarer
Skriv ny kommentar