Genmodificerede køer laver “menneskelig” modermælk
Fagre nye verden præsenterer nu: Køer, der producerer mælk med samme ernæringsmæssige indhold som menneskelig modermælk.
Køerne er blevet genmodificerede, så de er i stand til at lave den ernæringsrige mælk – med mere 20 pct. fedt og en proteinindhold, som forstærker immunforsvaret.
Du skal dog ikke forvente at se modersmælken i kølerdisken ved siden af de utallige andre varianter (Danmark er et mælke-besat land. Der er sikkert næsten lige så mange forskellige mælke-varianter herhjemme, som der er sodavandsvarianter i USA). Mælken er ikke beregnet til voksne mennesker, men til babyer, som ikke får modersmælk. Modersmælkerstatning indeholder nemlig ikke helt de samme gavnlige næringsstoffer, som modersmælk gør.
Der er dog ingen grund til, at voksne ikke kan drikke det. Senest har en isforhandler i London solgt isen “Baby Gaga”, fra en “ren, naturlig, økologisk og fritgående(!)” kilde – ammende mødre. Den £14 dyre is blev dog hurtigt forbudt af de engelske myndigheder.
Ifølge de kinesiske forskere, der står bag de modermælksproducerende køer, vil modersmælken komme på markedet om ti år. Indtil da må babyer ty til til moders bryst.

Kommentarer
Skriv ny kommentar