Hvad brugeren gør
"HandiVision - en vidensressource til bedre hjælpemidler" er et projekt, der er blevet iværksat for at afprøve, udvikle og formidle nye metoder til brugerorienteret innovation
Fokus har været på at demonstrere effekten af brugerorienteret innovation for at styrke virksomheders forretningsudvikling og på at finde gode metoder til at engagere mennesker med funktionsnedsættelse i udviklingen af hjælpemidler. Projektet var bygget op omkring fire delprojekter, der på forskellig vis skulle engagere brugere og virksomheder:
* Interaktive kommunikationshjælpemidler udvikler med og til mennersker med kognitive og fysiske funktionsnedsættelser i Landsbyen Sølund
* Kurset "Den innovative bruger" på Egmont Højskolen udviklet for unge elever med funktionsnedsættelse
* Eksperimenter med "User Communities" som brugerinddragelsesmetode i forskellige faser af innovationsprocessen
* Eksperimenter med bedre brug af eksisterende hjælpemidler
Alexandra Instituttet fungerede som projektleder for de 21 projektpartnere, hvoraf flere først kom til undervejs. Projektet startede 1. januar 2008 og sluttede 31. december 2010. Alexandra Instituttet deltager i CareWare 2011-konferencen.
Dette magasin samler en række fortællinger fra tre års samarbejde mellem videninstitutioner, virksomheder og brugere i HandiVision-projektet. De 21 deltagende partnere har eksperimenteret med innovation og udviklingsprocesser, der involverer brugere: Mennesker med handicap, deres hjælpere og pårørende.

Kommentarer
Skriv ny kommentar