Blog

Lóa Stefánsdóttir - Brugerdrevet innovation

Lóa Stefánsdóttir fra Innovation Lab taler om brugerinspireret innovation og hvordan processen fra tanke til produkt kan realiseres. Ofte kommer ideer ikke ud af det blå som en velsignet åbenbaring. I stedet skal man gennem en tidskrævende proces og inddrage brugerstudier, interviews etc.

Egentlig er det simpelt nok: Forstå folk. Undersøg, hvad de vil have. Giv det til dem. Selve processen er dog som regel en del mere kompliceret end de tre trin. 
 

De fleste starter med at lave en brainstorm og finder på et produkt, der lyder interessant. I stedet er det bedre at starte med at formulere problemet: Hvad har folk brug for? Hvem skal man spørge, som har forstand på det? Hvem bliver direkte berørt af det? Herefter kan man bedre formulere en idé eller løsning på problemet.
 

Lóa Stefánsdóttir nævner et konkret case, som hun har arbejdet med tidligere: Hvordan man laver et bibliotek for ordblinde personer, som de rent faktisk vil bruge. De startede med at lave interviews med den primære målgruppe: Ordblinde unge og voksne. Men også forældre til ordblinde, lærere, bibliotikarer, pædagoger og konsulenter fra Undervisningsministeriet blev interviewet.
 

En fælles faktor for de interviewede ordblinde blev hurtig klarlagt: De var alle enige om, at deres bærbare med hjælpeprogrammet Nota til læsning og skrivning var for stor og tung. Et udsagn, der egentligt illustrerer, det sociale stigma, de ordblinde føler: Lige så snart de sætter computeren på bordet, føler de, at de bliver markeret som værende dumme. Selvom de ikke direkte sagde det i interviewene, blev denne problematik klar, når man analyserede de fælles faktorer.
 

Selv de personer, som skal identificere og hjælpe ordblinde, har ofte svært ved at identificere og hjælpe dem, der har brug for det: En lærer nævnte, at hun aldrig havde haft en ordblind elev. I stedet mente hun, at hun ofte var stødt på dovne elever.
 

Alle disse konklusioner fra interviewsne blev analyseret, så de ordblindes behov blev klarlagt. Derved blev det klart, at viden om ordblindhed og hvordan det behandles skal gøres klarere - både for de ordblinde, lærere og forældre. Resultatet blev en række besøg ved skolerne, workshops og mentorer til eleverne. Samtidig blev de ordblindes redskaber (Nota) gjort åbent og brugt som en platform for uddannelse.
 

Lóa Stefánsdóttir opsummerer: Svaret på ens spørgsmål kan som regel findes et andet sted end der, man tror. Det er derfor vigtigt at få noget baggrundsviden - eksempelvis ved at spørge de personer, som er berørt af problemet. Dog skal man være opmærksom på, at folk som regel ikke svarer direkte på spørgsmålet, hvis de er pinligt berørt af det: Ord gemmer ofte på mere, end man hører i første omgang.