Mun-Sang Kim - Robotter viser omsorg
Dr.-ing. Mun-Sang Kim fra Center for Intelligent Robotics, Korea Institute of Science and Technology taler om de udfordringer, der er ved udviklingen af intelligente robotter.
Et af de voksende problemer på global skala er den stadigt stigende andel af ældre. Da menneskelig omsorg er en dyr løsning i et samfund med overvægt af unge, bliver alternative former for omsorg nødvendig. Korea har valgt at satse på robotter som en billigere løsning. Mun-Sang Kim fører et ti-årigt langt projekt med 130 mio. USD, som skal udvikle omsorgsrobotter.
Det endelige mål er at lave en kvindelignende robot, som kan genkende menneskers ansigtsudtryk og forstå deres behov, hvis man f.eks får et hjerteanfald. Robotten skal være i stand til udføre de opgaver som folk mundtligt udtrykker - f.eks, hverdagsopgaver som at vaske op eller lave en sandwich. Den skal også selv være i stand til at udtrykke følelser via ansigtsudtryk og gestik.
Én af de robotter, som Center for Intelligent Robotics har udviklet, er en undervisningsrobot, der kan assistere læreren i engelskundervisningen. Engkey er en robot, som fjernstyres af en engelsktalende lærer. Robotten bliver nu testet i 29 forskellige koreanske skoler. Derudover skal en robot, som hjælper de ældre, implementeres i flere europæiske landes ældrepleje, herunder Danmarks.
Som afslutning fremviser Mun-Sang Kim to robotter, der i dagens anledning er blevet udstyret med en fiks hovedbeklædning og hår. De synger "en sang af Freddie Mercury" (Bohemian Rhapsody) med stor indlevelse og ansigtgestik. Den venstre robot indtager straks frontfiguren og bevæger smukt ansigtet til sangen, mens den højre bopper overbevisende og ruller med øjnene.
Vi prøver at lægge en video op af robotterne hurtigst muligt. Indtil da, er det muligt for alle at opleve dem på CareWare-udstillingen den 11.-13. februar i Aarhus Ridehus.

Kommentarer
Skriv ny kommentar