Velfærdsteknologi giver nye muligheder og velfungerende borgere
Inger Kirk Jordansen fra Hjælpemiddelinstituttet - og som også sidder i CareWare styregruppen, har skrevet et indlæg i Jyllands-Posten som optakt til CareWare 2010 konferencen.
Hovedpointen er, at selvom der findes mange teknologiske løsninger, der kan gøre dem, der har svært ved at klare sig selv, selvkørende i endnu højere grad, så er den største barriere lovgivning og bevillinger, der ikke er gearet til en velfærdsteknologisk udrulning.
"Der er sagt og skrevet meget om den demografiske udvikling, hvor der om kort tid vil mangle hænder til at udføre de opgaver, som samfundet har en forpligtelse til at løfte i forhold til personer med behov for behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning, pleje, omsorg, praktisk hjælp, ledsagelse, specialundervisning og meget mere.
Problemet behøver ikke at være så stort, for der findes en lang række af velfærdsteknologiske løsninger, der kan erstatte eller supplere den hjælp og støtte, som der ikke længere er hænder nok til at klare. Oven i købet vil de teknologiske løsninger i mange tilfælde kunne udføre opgaverne bedre end hænderne. Desværre sker udbredelsen af de velfærdsteknologiske løsninger i øjeblikket for langsomt, og samfundet har behov for, at der skabes plads til velfærdsteknologien i det offentlige bevillingssystem."
Velfærdsteknologi er fx et toilet med tørre- og skyllefunktion, så toiletbesøget fortsat kan forblive en privat affære. Det kan også være en robotstøvsuger, der kan gøre rent uafhængig af faste ugentlige besøgstider, eller en elektronisk lås, så svage eller gigtplagede hænder ikke skal bøvle med nøgler og nøglehuller. IP telefoni som Skype kan også være velfærdsteknologi, der gør det nemt at komme i kontakt med familie og venner.
Alle er enige om, at borgeren skal blive i hjemmet i længst mulig tid, for derved at undgå dyre og lange ophold i plejebolig, hospital osv. Men bevillingskriterierne er stramme, og der er fx ikke mulighed for at støtte teknologi, der sikrer, at borgeren føler sig tryg, kan få tiden til at gå på en meningsfuld måde eller kan følge genoptræning hjemmefra osv.
"Som samfund må vi tage højde for og afsætte ressourcer til, at personer med funktionsnedsættelser (læs: ældre mennesker og mennesker med handicap) kan få hjælp til at indrette deres boliger med de teknologiske løsninger, som er nødvendige, for at de kan leve et aktivt, trygt og meningsfuldt liv.
Der er mange fantastiske muligheder – desværre kan lovgivning, forskellige kommunale kasser, faglige vaner, traditioner og holdninger komme i vejen for en effektiv udnyttelse af disse muligheder. Helhedstænkning er simpelt hen et must i en tid, da hænder er en mangelvare."
Hele indlægget kan læses her (kræver JP-abonnement) eller i JP Århus d. 16. januar 2010 s.15.

Kommentarer
Skriv ny kommentar