CareWare 2010
Praktisk info
Konference:
Sted: Århus Rådhus, Rådhussalen
Dato: 11. februar 2010, kl. 10.00-22.00. Dagen afsluttes med reception i rådhushallen. Kun for inviterede deltagere.
Udstilling:
Sted: Ridehuset, Århus
Dato: 12. februar 2010
Gratis og åben for alle.
CareWare 2010-konferencen er en national, overbliksgivende og agendasættende konference, som er det egentlige startskud på CareWare-samarbejdet. Eventen bliver afholdt i Rådhussalen på Århus Rådhus, og Innovation Lab har hentet talere ind fra ind- og udland og faciliterer konferencen med et inddragende fokus.
Med denne konference ser vi på de teknologiske muligheder, når vi får brug hjælp, pleje og behandling. Men velfærdsteknologi? Handler det også om merværdi for den enkelte borger, som har behov for hjælp og støtte? Og handler det om lukrative og nyttige forbindelser mellem det offentlige og dansk erhvervsliv? Ja! Og initiativet, CareWare, er sat i verden for at belyse og proaktivt handle på netop dette.
Konferencen bliver med andre ord en action-konference. Du kommer ikke til at sidde med hænderne i skødet og overvære en powerpoint-marathon. Det bliver en inddragende event, hvor hver enkelt deltager rent bogstaveligt sætter egen viden og visioner i spil og får noget tilbage. Vi har samlet en række indpiskere til at inspirere undervejs – og deres indspark bliver oplæg til debat og handling. Der bliver opsamlet dagen igennem, og alle får dokumentation fra dagen med hjem. Dokumentationen formes til et manifest, der vil kunne bruges som politisk pejlemærke.
Til at håndgribeliggøre udviklingen præsenterer vi den store åbne CareWare-udstilling i Ridehuset. Deltagere, talere og udstillere er alle specielt inviterede til denne første CareWare-konference i rækken af årlige, internationale konferencer, og vi håber derfor meget på at se dig, når CareWare skydes i gang. Se hvem der udstiller her.
Talere - CareWare 2010
Ian Pearson (UK)
Futurizon
Har siden 1991 været efterspurgt fremtidsforsker. Han har bl.a. en fortid hos British Telecom og driver i dag konsulentforehavendet, Futurizon. Han har en del på sin samvittighed – en lille ting at nævne er, at han opfandt sms’en…
Jens Otto S. Jeppesen
Region Syddanmark
Forhenværende administrerende sygehusdirektør for Odense Universitetshospital. Han er i dag vicedirektør i Regional Udvikling i Region Syddanmark, hvor han bl.a. leder en nye enhed for velfærdsinnovation.
Claus Risager
Teknologisk Institut
Centerchef for Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. Han er en af de fremmeste på feltet omkring robotudvikling og interessen er fremtrædende, når det handler om interaktion med mennesker og omgivelser.
Annemette Digmann
Region Midtjylland
Eftertragtet forsker, forfatter og foredragsholder. Hun er kendt for opsigtsvækkende iagttagelser af og holdninger til arbejdet for offentlige ledere og for det daglige liv på Danmarks offentlige arbejdspladser.
Marianna Lubanski
Innovation Center Denmark
Chef for Innovation Center Denmark i Silicon Valley. Statens globaliseringsråd står bag tre innovationscentre (de øvrige ligger i Shanghai og München), som har til formål at give danske forskere og virksomheder adgang til internationale high-tech miljøer.
Jens Oluf B. Pedersen
Hospitalsenhed Vest, RM
Ledende overlæge, Regionshospitalet Randers.
Thomas Børner
ABT Fonden
Kommitteret i Finansministeriet og formand for ABT Fonden, der har til formål at støtte udbredelsen af arbejdskraftbesparende teknologi.
Karen Ellemann
Indenrigs- og Socialminister
Indenrigs- og Socialminister. Medlem af folketinget for Venstre siden 2007. Uddannet skolelærer.
Mads Gammelmark
Århus Kommune
Sundheds- og omsorgschef i Århus Kommune.
