Gå til hovedindhold

Præsentationsdag - Teknologi fra morgen til aften

Online CareWare Præsentationsdag torsdag 29. juni 2023

  • Læs op

Indhold

     Hverdagsaktiviteter

    Hvordan kommer man i tøjet, hvis man er kørestolsbruger? Hvordan åbnes glasset med kaffe, når man kun har en funktionsdygtig hånd? Hvordan viser man kærlighed til sin partner? Kan man sidde sig til et bedre liv? Og hvad nu, hvis der slet ikke findes noget på markedet til at understøtte mit behov?

    Fra det øjeblik man vågner, præsenteres man for en række komplekse udfordringer. Størstedelen af befolkningen skænker ikke disse udfordringer en tanke, fordi der fra barnsben er skabt et sæt rutiner og færdigheder, som udfører dem automatisk. For en gruppe mennesker er den almene daglige livsførelse ikke så ligetil og kræver enten personlig hjælp fra andre eller anvendelsen af velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi kan øge livskvaliteten og øge selvstændigheden ved at give mennesker muligheden for at tage vare på sig selv. For nogle kan det være et spørgsmål om at gøre hverdagen lettere, og for andre kan det være en absolut nødvendighed.

    På denne præsentationsdag vil du blive introduceret til fem vidt forskellige virksomheder, som på hver sin måde understøtter den daglige livsførelse i hjemmet fra morgen til aften.

    Program

    Velkomst v/ Christoffer Rinder Larsen, CareWare & DokkX

    RehabLab v/ Antoniett Vebel Pharao, BA i Uddannelsesvidenskab, Cand.pæd. i Pædagogisk Sociologi, Camilla Welling Andersen,  Ergoterapeut, cand.scient i Folkesundhedsvidenskab, Teknologi i Praksis/DokkX

    Skab et mere selvstændigt og bedre hverdagsliv med en VELA Stol v/ Wivi Akselbo, velfærdskonsulent, VELA

    EasyUp fra Handigood - hjælpemiddel til mennesker med halvsidig lammelse. v/ Edith Refsgaard Gosvig, CEO Handigood.

    Seksualhjælpemidler v/ Helle Koldsø, klinisk sexolog, parterapeut og hjælpemiddelskonsulent Center for Personlig Trivsel.

    Afslutning v/ Christoffer Rinder Larsen

    Sidst opdateret: 13. oktober 2023